Yogamyten dækker over skjulte problemer (Yoga part 2)
- Tomek Gjøl
- 20. apr.
- 7 min læsning
Opdateret: 23. apr.
Yoga asanas (fysiske øvelser) er utilstrækkelig og fejlbehæftede, hvis du vil opbygge brugbar fleksibilitet, balance og styrke.

Yoga artikelserie:
Part 2 - Yogamyten dækker over skjulte problemer
Yogaens nye klæder: Yogas fysiske bevægelser er ikke, hvad de giver sig ud for. Den er i sin vestlige form hverken oldgammel eller en vej til at opbygge brugbar styrke, fleksibilitet, balance og optimalt helbred. Problemerne er mange. Læs med og bliv klogere på de fejlagtige grundkoncepter og manglerne ved den fysiske praksis i Yoga.
Går vi tusinder af år tilbage, finder vi ikke de fysiske og dynamiske øvelser, vi kender i dag. I stedet støder vi på øvelser, der centrerer omkring vejrtræknings- og meditationskomponenter, som blev udført siddende. Dette var og burde være yogaens kerne og essens. Senere i artikelserien kommer jeg ind på den ældgamle og ufortyndede yoga.
Den skjulte fusion: Alt tyder på at Yoga Asanas blev dybt inspireret og skabt på baggrund af de vestlige gymnastiksystemer, særligt de nordiske og østeuropæiske forgreninger. Gymnastikkens indtog i Indien blev brolagt midt i det 18. århundrede under briterne kolonisering af Indien (1757-1858). I denne periode bredte træningsformen sig vidt omkring i landet og blev senere et inkorporeret element i Yogaen.
Yoga asanas er ikke tidstestet: Yoga Asanas er derfor ikke mere end 200 år gamle øvelser, der bygger på gymnastik . Problemet er at gymnastisk i sig selv ikke er bæredygtigt for kroppen i længden (selvom det har funktionelle elementer). Dette forklarer, at gymnaster sjældent har lange karriere. Måden hvorpå muskler, balance og bevægelse trænes i yoga relaterer nemlig ikke til vores menneskelige biologi, noget vi kommer indover senere.
Forstå problemerne ved Yoga
Fundamentalt problem: Bevægelserne, stillinger og øvelserne er ikke overførbare til måden, vi bevæger også rundt dagligt eller i sport. I følge SAID-princippet tilpasser kroppen sig til de krav og stimuli, vi udsætter den for. Og her mener jeg særligt, at Yoga kommer til kort. For hvorfor brug massevis tid og energi på at kode ufordelagtige bevægelsesmønstre og uhåndgribelige abstraktioner ind i krop og sind? Lad mig uddybe.

Lad os starte et sted: Yoga som den udføres i vesten i dag, med de mange øvelser, er slet ikke orienteret omkring gangcyklus, kastemekanik, som er helt centralt for vores biomekanik. Jo, man arbejder med holdning, men også her falder man ofte til kort på flere områder.
Fleksibilitet skal opbygges igennem aktive bevægelse og ikke på en måtte
Besættelsen af falsk fleksibilitet og stabilitet: I yoga lægges fokus på at strække væv, strække det yderligere, også lidt mere igen – ja, du kan nærmest ikke strække dit væv for meget. Dette mønster af udstrækning og konstant forlængelse af væv repeteres, indtil du når et punkt, hvor du ikke kan skabe kontraktil kraft i dine muskler (trække muskler sammen/skabe spænding) til at støtte led og bindevæv. Det er problematisk, for du har brug for muskulær aktivitet for at støtte din krop og forberede dig til bevægelse. Yoga kan derfor siges at opbygge en falsk fleksibilitet, der sjældent kan sættes i spil udenfor måtterne i en aktivt, dynamisk, kraftfuld og eksplosiv kontekst, som f.eks. sport, sprint eller banale hverdagsopgaver.
Korrekt bevægelse er vejen: Fleksibilitet skal i stedet opbygges ved at styrke musklerne. Det vil sige, du skal trække dine muskler sammen på en side for at skabe fleksibilitet og længde på den anden side. God bevægelse giver dig kapacitet til at opnå bedre fleksibilitet. Og du lærer ikke at bevæge dig godt igennem Yoga. I stedet lægger yogierne fokus på de stationære stillinger, hvor du ikke tager dine lede igennem aktive bevægelsesudslag.
Det er problematisk, fordi du mister dine koncentrisk kontraktile drivers som er involveret i bevægelse. På sigt betyder det i værste fald, at du mister strukturel support i din krop, når dine musklers evner til at kontrahere svækkes (aktivere, trækker sig sammen). Det åbner dig op for en lang række problemer og øger din skadesrisiko betydeligt.

Funktionel bevægelse er vejen til at øge stabilitet og balance
Balance, stabilitet og bevægelse er ét: Vi er bipedale ’movers’ s eller tobenet dyr, hvor bevægelse er en hel central del af vores evolution og overlevelse. Derfor kan vi heller ikke kigge på balance og stabilitet, uden at tage højde for og inkludere bevægelse i sig selv. Kort sagt, er det ikke muligt at træne funktionel stabilitet og balance uden bevægelse.
Derfor burde du træne mod at bevæge dig selv bedre i rum. De bedste resultater opnår du ved at træne ud fra f.eks. gangcyklus eller de andre tre primære bevægelser. Det tager de statiske positioner i yoga ikke højde for, når de udføres uden en fremadgående bevægelse. Det er fordi den bevægelse og spændingen, vi skaber igennem kroppen, når vi bevæger os biomekanisk optimalt, også er stabilitet i sig selv.
Forestil dig, at du skal blive bedre til at sparke cirkulære spark. Her er der flere elementer af balance og stabilitet. Du kan ganske vidst øve din balance, ved at træne statiske yoga positioner, men udbyttet af dette fokus vil være minimalt. Din tid vil bruges langt bedre, hvis du fokuser på at forbedre din sparke mekanik eller optimer dit biologiske blueprint, da begge dele træner din stabilitet, balance og meget mere i bevægelse.
Læs hvordan du træner efter det biologiske blueprint i træn efter det biologiske blueprint - reel funktionelstyrketræing

Yogierne finder deres kryptonit, når de forlader måtterne
Stærk på måtten: De mange Yoga asanas-udøvere opbygger ganske vidst muskelstyrke i kroppen herunder kernen, arme, ben og ryg, hvis de udføres ordentligt. Paradoksalt nok ender de statiske positioner, ofte med at svække dig på sigt, fordi kroppen strækkes igennem unaturlige stillinger. Det sker, fordi du forlænger dit væv til en sådan grad, at det for svært ved at støtte op omkring led og knogler.
Svækket når det gælder: Derfor bliver styrken der opbygges sjældent brugbar udenfor yogamåtterne. Det er også derfor yogis sjældent bevæger sig godt, er gode atleter eller oplever at deres daglige gøremål, sportsaktiviteter med videre forbedres betragteligt og kontinuerligt.
Dynamiske bevægelse, atletik og sport er kryptonit for yogis: Den overdrevne mobilitet, der opbygges i de individuelle kropsdele, når der strækkes og fastholdes unaturlige stillinger, er ødelæggende for din krops funktionelle kapacitet. I processen bliver de evolutionære funktioner - vores stand, gangcyklus og kasteteknik - ikke respekteret, og det koster dyrt. Derfor skal du kigge langt efter yogis funktionelle og atletiske kapaciteter, når du ser dem i aktion udenfor måtterne. Derfor er det også utroligt svært at få dem væk fra måtterne, for her mister de deres indbildte ’superkræfter’.
Vi skal tilbage til at træne ud fra biologiske blueprint
Løsrevet fra den menneskelige evolution: Kigger vi nærmere på måden vores muskler har udviklet og adapteret specifikke funktioner, bliver det tydeligt at se de miljømæssige krav for overlevelse, der har drevet vores udvikling og evolution. Her ses det klart, hvordan stå, gå, løbe og kaste er vores primære funktioner. Og ingen af disse tager yoga højde for, hvorfor den fysiske træningsform ikke er optimeret og tilpasset til vores biologi og evolution – det biologiske blueprint.
Kroppen skal trænes som et system: Når det kommer til at opbygge fleksibilitet, stabilitet og styrke, skal kroppen trænes som et system. På samme vis, kan en kropsholdning kun optimeres ved at få kroppen til at arbejde bedre som et system fra top-til-tå.
Det gøres bedst ved at træne ægte funktionel styrketræning, som respekter det biologiske blueprint. Her i ligges fokus på at optimere stand, gang, løb og kast, der er de fire primære bevægelser , som alle andre bevægelser udspringer fra. Læs mere om det i min tidligere artikelserie om funktionel styrketræning, hvor du får flere tips og øvelsesinspiration.
Hvad er meningen, når dysfunktion erstatter funktion?
Hvad er meningen? Selvom de fleste yogis har hjertet på rette sted og gode intentioner, så ændre det ikke på, at den fysiske praksis ikke er funktionel. De fleste folk, der dyrker yoga, har et ønske eller mål om at løfte sig selv og deres elever både kropsligt, mentalt og sundhedsmæssigt. Men når selve træningspraksissens tekniske natur ikke relaterer til funktionalitet, men rettere det modsatte, nemlig dysfunktion – hvad er så formålet?
Funktion over alt andet: Hvad er målet med at kunne putte begge fødder bag hovedet, eller folde armene bag ryggen i en prayer position. Hvad er anvendeligheden? Og det bliver endnu mere absurd, når jagten mod disse positioner åbner dig op for skader og svækker din kropsstruktur og funktion i processen.
Vi samler alle trådene: Læs med næste gang, når vi samler alle trådende og kigger nærmere på, yoga asanas, skadesrisiko, genoptræningsovervejelser med mere.
Husk nu: Meld dig til nyhedsbrevet, hvor du får alt det nye fra artikler, refleksioner, events, muligheder med mere.
Funktion er konge! Husk det!




Kommentarer