Er vestlige yoga et gigantisk bedrag? (Yoga Part 1)

Få det ufiltrerede syn på yogaens gode og dårlige sidder. Her bliver grundprincipper og koncepter udsat for et stærkt kritisk lys.

Billedtekst: Her ser du yogastillingen Ashta Chandrasana. Læg særlig mærke til det overdreven bevægelsesudslag i nedre ryg, hvor der opstår meget kompression og øvre ryg, hvor ribben nærmest flagrer uden på kroppen.

På afveje eller sporet? De fleste finder vej til yoga med ønsker og mål om af løfte deres sundhed og styrke krop og sind. Det kan være for at reducere stress, forbedre fysisk form (kondition, styrke og fleksibilitet), øge mental velvære, genoptræne eller forebygge skader og smerter. Spørgsmålet er om du, som de fleste, ikke er bedre tjent ved at tage en anden vej? Læs med i artikelserien, hvor vi går tæt på den ’oldgamle træningsform’ på godt og ondt.

En mere effektiv tilgang til genoptræning og bevægelse

Pengeregn: I dag er Yoga en milliardindustri med op mod 500 millioner praktiserende på verdensplan. Den samlede omsætning skønnes at vore omkring 720 milliarder om året Det skønnes at omsætningen rammer 1,35 billioner  milliarder $ i 2030, hvor antallet af praktiserende yogis også forventes at fordobles.  Dertil kommer yoga tøj og tilbehørsmarkedet der også omsætter for ca. 180 milliarder om året. Og det har sat sine spor.  

Money talks: Pengeregnen betyder at yogalærerne spyttes ud på samlebånd med weekendkurser, 100, 200 og 300 timer kurser. Samtidigt finder du yoga retreats , højskole ophold med videre her der og alle vegne. Men er selve træningsformen hvad den giver sig ud for?  

Yogaens oprindelse og afgreninger

Oprindeligt var Yoga udelukkende en vejrtræknings- og meditationspraksis. Først senere blev de fysisk øvelser en del af Yoga, med det formål at forbedre og styrke kroppen til den langvarige meditation. I den vestlige yoga, der blevet introduceret i det 20. århundrede, er der blevet skruet yderligere op for de fysiske øvelser.

Billedtekst: Siden sin oprindelse har yogaen ændret sig meget. I dag lægges det primære fokus i mange studios på gymnastikken.

Afgreningerne: Yogastilarter stemmer fra samme kilde, men praksissen har forgrennet sig og taget alle mulige drejninger. Blandt de mest udbredte stilarter i vesten findes Hatha Yoga, Vinyasa Yoga, Ashtanga Yoga, Bikram Yoga, Yin Yoga og restorative Yoga. De bygger alle sammen i større eller mindre grad på de samme fundamentale principper og koncepter, dog med nogle forskellige twist.

Hvad indebærer det? Hos Hatha yoga fokuseres der på at kombinere fysiske øvelser (asanas) med åndedrætsøvelser (pranayama). Det samme finder vi i Vinyasa yoga, men her skiftes der konstant, dynamisk og flydende imellem stillinger, med det mål at opbygge styrke, fleksibilitet og udholdenhed. I den mere traditionelle Ashtanga stil udføres øvelserne i en bestemt sekvens. Hos Bikram Yoga - også kendt som Hot Yoga - følges en fast opskrift i et opvarmet rum på 40 grader.

Tempoet sættes helt ned i Yin Yoga, hvor fokus er på at strække og åbne kroppen i op til 3-5 minutter per stilling. Tempoet forbliver lavt i restorative yoga, hvor blide stræk, åndedrætsøvelser og stillinger også gemmenføres.

Yogas formål, tilgang og resultater – hvornår ender eventyret

Læser du om yogas formål, støder du på ord som holistisk træning, livstilgang, sundhed, velvære, balance og harmoni. Ja du får hele menuen, der skal føre til en tilstand af helhed og fuldkommenhed. Her dækkes du både ind med kropslige styrke, mobilitet, mental ro og balance samt åndelig og spirituel udvikling. Alt sammen noble intentioner og formål, som yogaudbyderne ikke er blege for at markedsfører sig på.

Efter sigende styrker yogaøvelserne dine muskler, forbedrer din fleksibilitet, kropsholdning og -bevidsthed. Yogaen er også vejen til at genoprette og styrke kroppen for den smerte- og skadesplagede.  Og har du brug for mental klarhed, ro og tilstedeværelse, kan meditations- og åndedrætsøvelserne reducere stress, angst og depression med mere. Til sammen skal hele molevitten forbedre din livskvalitet, ved at fremme balance og harmoni i krop, sind og ånd.

Et sandt eventyr, hvis du bliver grebet af stemning og de mange lovende ord og formuleringer. Men det er en god ide lige at kigge praksissen og tilgangen nærmer efter i sømmene. Der er mange problemer; men det går oftest galt i måden øvelser og bevægelser tænkes og udføres på. Det ser ud til, at det er gået galt med at overføre de ældgamle velafprøvede østlige grundformer til diverse vestlige praksisser. Både når det kommer til måden styrke, fleksibilitet og bevægelighed opbygges på i yogaen.

For den garvede yogi bliver målet ofte at opbygge så meget fleksibilitet som muligt, nærmest som en form for mani. Det resulterer ofte i en brav opvågning, når den eventyrlige fortryllelse fordufter og virkeligheden bliver til skrækhistorie. Tilbage står yogien med sin ihærdigt og hårdt opbyggede overfleksible, slappe, løse led og muskler, hvor sammenhængskraft og funktionel kapacitet lige så godt kunne være en by i Rusland. Her får kropslige ubalancer, maladaptationer og kompensationsmønstre til gengæld de bedst tænkelige vækstbetingelser. Og skrides der ikke ind i tide, venter der i værste fald længevarende smerter, skader og genoptræningsforløb, hvis det ikke ender med mere kroniske tilstande.

Vil du i stedet opbygge en stærk og balanceret krop, kan du læse hvilke øvelser der faktisk korrigerer dine bevægelsesmønstre. Resultaterne: Du har sikkert hørt om folk, der har opnået gode resultater med Yoga. Vi kommer ikke udenom, at vejrtrækningsdelen af yoga, med den rette undervisning, helt sikkert gavner de fleste. Det kan heller ikke benægtes, at yogis oplever, at de både bliver mere fleksible, mobile og stærkere til at udføre yogaøvelserne på måtterne. Men alt sammen går ikke dybt nok, for de dybere ændringer af kropslige struktur og bevægelsesmønster springes i reglen over.

Derfor slipper de fleste sjældent af med deres ubalancer, skavanker eller forbedrer deres atletiske evner, kropsstruktur og sundhed på sigt. Alligevel hænger de ved. Sikkert fordi de lader sig forføre af de eventyrlige historier, eller den indledende og vedvarende symptombehandling, som giver kortvarige lettelse og effekt. Uvidende, som de efterlades, om de langsigtede konsekvenser.

Grundprincipperne fejler

Lad os starte et sted: Yoga - som den udføres i vesten med sit utal af øvelser - respekterer ikke det biologiske blueprint, som er kernen for menneskelige bevægelse. Intet af praksissen er orienteret omkring: Gangcyklus, sprint og kasteteknik, som er helt central for vores biomekanik. Jo, man arbejder ganske vidst med holdning, men også her kommer man ofte til kort på flere områder.  Mere om det senere i artikelserien.

Her går det galt: Når det kommer til at forbedre kroppens styrke, bevægelighed og kropsstruktur er afsporing total. De statiske stræk, positioner og overdrevne bevægelsesudslag, med fokus på konstant at øge ROM (range of motion) og den passive tid under spænding er alt sammen små katastrofer, der på sigt kan koste rigtig dyrt. Samtidigt mangler der koncentrisk og excentrisk load - altså spænding igennem kroppen fra top til tå i øvelserne og meget mere.

Det bryder alt sammen med SAID-princippet. Derfor fristes man til at sige, at yoga i bedste fald opbygger falsk styrke, fleksibilitet og bevægelighed, der ikke er overførbar udenfor måtterne. Mere om dette senere.

Billedtekst: Hvad er formålet med denne stilling og hvordan skal den overføres til daglig eller sportsligt kontekst? Har du svaret må du gerne dele det i kommentarsporet.

Hvis du vil forstå hvordan funktionel træning faktisk bør struktureres ud fra kroppens naturlige bevægelsesmønstre, kan du læse mere om Functional Patterns træning.

”You can only fight as you practice”, sagde den mest anerkendte samurai igennem tiderne Miyamoto Musashi. Den ældgamle visdom spiller også ind i din træningspraksis, som har stor indflydelse på dit bevægelsesmønster, sundhed og livskvalitet. Daglige og atletiske bevægelser involverer en masse elementer som vægtskift, retningsskift, rotationer, kontralateral reciprokration med mere. Det hele tager sit udspring i måden, vi bevæger os på som mennesker. Naturlig bevægelse udfolder sig ikke i fastlåste bevægelser på en måtte. Det er som alt andet dynamisk, uforudsigeligt og for evigt foranderligt.

Det var første spadestik. Vær med under hele udgravningen til et nyt fundament

Du er sandsynligvis stødt, forundret og nysgerrig på samme tid, for det er sjældent der skrives kritisk om Yoga. Men nogle skal jo gøre det beskidte arbejde.

Læs med, når jeg graver mig ned i kaninhullet, der hedder Yoga og forhåbentlig kommer op igen med både gode og dårlige sider. Og til sidst med en overraskende artikel, du sikkert finder interessant. Imens du venter: Tag en dyb indånding og ånd langsomt ud – for alting kommer til sin egen tid. Det gælder også næste artikel i serien, hvor jeg går i kødet på yogaens dårligdomme og afslører nogle af de mere bedrageriske sider af en hurtigt voksende global forretning. Vil du være helt sikker på du ikke går klip af fremtidige artikler, events eller opdateringer, så skriv dig op til nyhedsbrevet.